Ansvarsfordeling og kontakt

Vi er 3 vigtige spillere, der sammen sikrer det gode uddannelsesforløb.

Helt overordnet er ansvaret fordelt sådan:

I butikken er to vigtige roller: Rollen som uddannelsesansvarlig og rollen som oplæringsansvarlig. I mindre butikker er det som regel den samme person, men i større butikker er ansvaret typisk delt op.

  • Den uddannelsesansvarlige er butikkens leder, som har det juridiske ansvar for eleven. Det er lederen, der udarbejder kontrakt og uddannelsesaftale. Der er også en række særregler, der knytter sig til elever. Dem skal den uddannelsesansvarlige kende og overholde. Det er for eksempel regler om ferie, kørselsgodtgørelse, arbejdstid, lukkeansvar og opsigelse. Reglerne står beskrevet i overenskomsten.
  • Du er som oplæringsansvarlig ansvarlig for den praktiske oplæring i fagområdet. Det er også din rolle at sikre elevens trivsel og godt samarbejde.

Skolen er ansvarlig for den teoretiske uddannelse af din elev. De sikrer også løbende kommunikation med dig, så I bedst samarbejder om at give eleven en god uddannelse.

Butikkens HR-forretningspartner kan du kontakte, når du er i tvivl om elevforholdet, en konkret problemstilling eller hvis samarbejdet ikke kører helt som forventet.

Din elev møder desuden HR til en trivselssamtale på Coop Powermodul, modul 1 og 4.

Hvis der er spørgsmål til løn og vilkår, kan du kontakte HR Support på email HRS@coop.dk eller tlf. 4386 3640 – tast 4-4-1.