Uddannelsesplan
Som gourmetslagterlærling har man mulighed for at uddanne sig som gourmetslagter eller gourmetslagter med speciale.
Gourmetslagter: Grundforløb/ny mesterlære tager et ½ år og skal være afsluttet inden påbegyndelse af trin 1. Trin 1 tager mellem 1 år og 6 måneder og 1 år og 9 måneder alt efter retning. Uddannelsen kan afsluttes med svendeprøve efter trin 1, hvorved lærlingen får titlen som gourmetslagter.
Gourmetslagter med speciale: Vælger lærlingen at fortsætte på trin 2 specialerne, skal vedkommende ikke op til svendeprøve efter trin 1. I Coop kan man specialisere sig inden for to forskellige retninger:
A. Butik/delikatesse
B. Pølsemager/forædling
Trin 2 tager mellem 11 måneder og 1 år og 9 måneder alt efter specialiseringen. Alle specialer afsluttes med en svendeprøve, hvorved lærlingen får titlen som gourmetslagter med speciale i en af de to retninger.
Praktikmål
Den digitale logbog på www.praktikmål.dk er den uddannelsesplan, som danner grundlag for uddannelsen. Det er obligatorisk at udfylde den digitale logbog i samarbejde med din lærling. Målet med logbogen er at tilsikre en dialog samt sikre opfyldelse af praktikmålene. Følger I praktikmålene, er du samtidig sikker på, at din lærling er godt forberedt til svendeprøven. Praktikmålene er din sikkerhed for, at du giver lærlingen den faglige viden, som Undervisningsministeriet kræver, samt at lærlingen kan indstilles til svendeprøven.
På YouTube kan du se en introduktion til praktikmål.dk: https://www.youtube.com/watch?v=P-yqD8g8YCU
Både lærling og oplæringsansvarlig skal oprette en profil på www.praktikmål.dk.
Har du brug for hjælp til at oprette en profil, finder du en guide, hvis du trykker på nedenstående knap.