Uddannelsen

    Når du kender elevens uddannelsesforløb, kan du være en meget bedre OA for din elev. De små spørgsmål til skolen og fagene i hverdagen gør en stor forskel. 


    Skolemoduler og fagprøve

    Retailmanager er uddannelsen for de salgsassistenter, der har lyst til at styrke deres karriere i detail. De er allerede uddannet salgsassistent eller igang med en salgselevuddannelse.

    Formålet er at udvikle faglige og personlige kompetencer som leder gennem både praktiske og teoretiske opgaver, der ses i sammenhæng med de opgaver, retailmangeren har i butikken. De lærer at lede indenfor et afgrænset ansvarsområde eller i hele butikken.

    Uddannelsen er bygget op omkring 6 undervisningsmoduler af 1 uges varighed og tager ca. 12 måneder at gennemføre. Alle skolemoduler afholdes hos VIDdetail i Greenaa.


    Gode snakke før og efter skoleophold

    Ny læring huskes bedst, hvis man får prøvet den af i den virkelige verden i butikken. Vær nysgerrig både før og efter skoleopholdet og spørg, hvordan eleven selv tænker, at de kan bruge den nye viden. Det kræver ikke en formel samtale i et lukket rum, men kan sagtens være en snak, I tager over dagens gøremål.

    Oversigt over skolemoduler

     

    Modul 1 - Nøgletal og butiksøkonomi

    Modul 2 - Kundeforståelse og salgsoptimering

    Modul 3 - Salgsstyring i en digital og fysisk verden

    AU fag 1 - Værdiskabende salg i detailhandlen

    AU faget "Værdiskabende salg i detailhandlen" er et valgfag på akademiuddannelsen i retail og svarer til 10ECTS. Du lærer blandt andet om:

    • Kunderelationer
    • Værdiskabende branding
    • Detailhandel og forbrugeradfærd
    • Koncepter der både fastholder og tiltrækker kunder

     

    Modul 4 - Ledelse med gennemslagskraft

    Modul 5 - Selvledelse og planlægning

    Modul 6 - Lederens kommunikationsværktøjer

    AU fag 2 - Det personlige lederskab i detailhandlen

    AU-faget en del af valgfag på akademiuddannelsen i retail og svarer til 10ECTS.

    Du vil få styrket dine lederkompetencer i teori og praksis, så du kan stå endnu stærkere i fremtidige rolle som leder i butik:

    • Tidsstyring og planlægning
    • Motivation og selvledelse
    • Samarbejde og teamudvikling
    • Organisering af arbejde
    • Kommunikation
    • Opnå indsigt i din egen ledelsesstil og effekten af den.

     

    Fagprøve

    Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Den gennemføres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsen. Skolen sørger for at klæde dig godt på til at gennemføre fagprøven og sørger også for en personlig vejleder, som kan guide dig i forbindelse med fagprøven. Skolen giver al den information, du har brug for, når tiden nærmer sig. Til den tid ved du en hel masse både teoretisk og praktisk om at drive en butik, og fagprøven giver dig mulighed for at vise, alt hvad du har lært.


    Uddannelsesplan

    Det er lovpligtigt, at alle elever har en uddannelsesplan, som løbende følges op på – min. halvårligt. Følger I uddannelsesplanen, er du sikker på, at din elev er godt forberedt til fagprøven. Der er fastlagt et ’niveau’ for alle emner i uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen er din sikkerhed for, at du giver din elev den faglige viden, som Undervisningsministeriet kræver.

    Vi har gjort det nemt for dig at give eleven en uddannelsesplan ved at udfylde den på forhånd, så du blot skal tilføje oplysninger om eleven, butikken mv. Herefter skal du løbende krydse af, når eleven er oplært i de emner, der allerede er beskrevet i uddannelsesplanen.

    Kende

    Eleven kender opgaverne og løser enkelte dele under vejledning fra mere rutineret kollega.

    Kunne

    Eleven løser opgaverne sammen med andre og har efterhånden en vis rutine selv.

    Beherske

    Eleven kan selvstændigt løse opgaver og kan formidle viden videre – f.eks. til en nystartet elev.