Uddannelsen

    Når du kender elevens uddannelsesforløb, kan du være en meget bedre OA for din elev. De små spørgsmål til skolen og fagene i hverdagen gør en stor forskel. 


    Skolemoduler og fagprøve

    Eleven har 8 skolemoduler og en fagrøve. 

    En god rutine er, at du før hvert af eleven skoleophold, sætter dig ind i, hvornår eleven skal på skole og hvad de kommer til at lære på modulet.  

    Efter hvert modul kan du i Canvas (skolen system) følge med i elevens indsats. Det giver dig mulighed for at støtte op om områder, der kræver en ekstra indsats og anerkende din elev for de ting, der går godt.

    Gode snakke før og efter skoleophold

    Ny læring huskes bedst, hvis man får prøvet den af i den virkelige verden i butikken. Vær nysgerrig både før og efter skoleopholdet og spørg, hvordan eleven selv tænker, at de kan bruge den nye viden. Det kræver ikke en formel samtale i et lukket rum, men kan sagtens være en snak, I tager over dagens gøremål.

    Oversigt over skolemoduler

     

    Modul 1 - Velkommen til Coop

    På første modul er der lagt vægt på at byde velkommen til uddannelsen og til Coop. Det handler om at komme godt fra start og få noget grundlæggende viden om Coop, Dansk Detailhandel og uddannelsen som salgselev. På modulet er der besøg fra Coop hovedkontor fra Arbejdsmiljø og HR.

    Modul 2 - Butikkens værktøjer

    Udgangspunktet er Coops butikker og produkter og de virkemidler både Coop og andre butikker bruger. Det kommer bl.a. til at handle om, hvordan placeringer og andre virkemidler påvirker butikkens nøgletal. Vi tager hul på bl.a. eksponeringer, ABC pladser, udregning af salgsavance og moms og meget mere. 

    Modul 3 - Butikkens kunder

    Både i Coop og i dansk detailhandel generelt finde mange kundetyper med forskellige behov. Modulet giver i indsigt i kundetyper og deres adfærd, købsmotiver og livsstil. Forskellige kunder skal mødes forskelligt. Derfor træner vi også rollen som sælger og skaber indsigt i hvordan man bedst sælger til forskellige kundetyper.

    Modul 4 - Butikkens varer

    På dette modul styrker vi kendskabet til Coops varer. Hvordan hænger varerene sammen med Coops værdier og kundernes krav? Vi kommer igennem egne væremærker, mærkningsordninger og forskellige varetyper. Modulet giver indsigt i, hvordan Coop sikrer leverandører lever op til vores krav og samtidig har en solid økonomi i varen.

    Modul 5 - Coop modul

    Indsigt i Coop som forretning og dét, der gør den særlig i forhold til andre dagligvarekæder. Det vil også handle om, hvordan Coops kæder adskiller sig og hvilke strategier der anvendes til at styrke deres position på markedet. Vi kommer bl.a. igennem Coops kernefortælling, varekendskba på profilområder og forståelse af driftsregnskab.

    Modul 6 - Butikkens økonomi

    Dette modul er mere teoretisk. Vi skaber forståelse af, hvordan butikken tjener penge, samt hvordan der lægges et budget for butikken. Denne gang vil der være fokus på udregninger af nøgletal i procent, lagerregnskab, status og ikke mindst hvilke tiltag, der kan påvirke de enkelte linjer i et regnskab. Det også på dette modul vi starter op med fagprøveoplæg og tager hul på arbejdet med planlægning og problemformulering. 

    Modul 7 - Butikkens koncept

    På modulet stiller vi skarpt på sammenhængen mellem butikskoncept og kundegrundlag. Vi går i dybden med konceptmodellen. Modulet giver dybere indsigt i strategisk, taktisk og operativt koncept, samt forskellige analyser. Derudover er der tid til at arbejde med problemformulering til fagprøven.

    Modul 8 - Sidste modul

    Her bygges bro mellem emnerne gennemgået på tidligere skoleophold. Der følges op på koncept, kunder, økonomi m.m. Her ligger også en ’prøve-eksamen’, og her skal den færdige problemformulering til fagprøven godkendes. Der vil også være en afsluttende opgave, der samler op på alle 8 skoleophold. 

    Fagprøven

    Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Den gennemføres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsen. Skolen sørger for at klæde dig godt på til at gennemføre fagprøven og sørger også for en personlig vejleder, som kan guide dig i forbindelse med fagprøven. Skolen giver al den information, du har brug for, når tiden nærmer sig. Til den tid ved du en hel masse både teoretisk og praktisk om at drive en butik, og fagprøven giver dig mulighed for at vise, alt hvad du har lært.


    Uddannelsesplan

    Det er lovpligtigt, at alle elever har en uddannelsesplan, som løbende følges op på – min. halvårligt. Følger I uddannelsesplanen, er du sikker på, at din elev er godt forberedt til fagprøven. Der er fastlagt et ’niveau’ for alle emner i uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen er din sikkerhed for, at du giver din elev den faglige viden, som Undervisningsministeriet kræver.

    Vi har gjort det nemt for dig at give eleven en uddannelsesplan ved at udfylde den på forhånd, så du blot skal tilføje oplysninger om eleven, butikken mv. Herefter skal du løbende krydse af, når eleven er oplært i de emner, der allerede er beskrevet i uddannelsesplanen.

    Kende

    Eleven kender opgaverne og løser enkelte dele under vejledning fra mere rutineret kollega.

    Kunne

    Eleven løser opgaverne sammen med andre og har efterhånden en vis rutine selv.

    Beherske

    Eleven kan selvstændigt løse opgaver og kan formidle viden videre – f.eks. til en nystartet elev.

    Adgangskrav til uddannelser

    Adgangskravene til vores elevuddannelser er forskellige. Se hvilke adgangskrav der gælder, så du kan hjælpe din elev med at vælge den helt rigtige uddannelse.

     

    Salgselev

    For at starte som salgselev i Coop skal du have gennemført HHX, EUX, EUD/GF1+2. Har du STX, HTX, HF eller GF1, skal du opkvalificeres i et 5 ugers EUS forløb. Dette kan tages online. 

    Ledertrainee

    For at starte som ledertrainee i Coop skal du have gennemført HHX, EUX. Har du STX, HTX, HF skal du opkvalificeres i et 5 ugers EUS forløb. Dette kan tages online. Derudover skal du indstilles til uddannelsen af butikkens leder og din HR-partner.

    Opfylder eleven ikke adgangskravet til ledertraineeuddannelsen er den bedste mulighed at starte på salgselev og derefter tage den et årige retailmanageruddannelse. 

    Retailmanager

    For at starte som Retailmanger i Coop skal du være faglært salgsassistent eller være i slutningen af din uddannelse. Derudover skal du indstilles til uddannelsen af butikkens leder og din HR-partne

    Ny mesterlærer

    adgangskrav

    Blomsterdekoratør

    adgangskrav