Din uddannelsesplan

Under din uddannelse møder du som på salgselevuddannelsen en uddannelsesplan, der viser de læringsmål, skolen skal hjælpe dig med at nå. Det vil du høre mere om, når du starter på skolen. Tilsvarende findes der en uddannelsesplan, der viser de oplæringspunkter, du lærer i butikken.

Uddannelsesmålene vil selvfølgelig være lidt anderledes, fordi du allerede er faglært, men principperne er de samme. Derfor laves der et tillæg til den oprindelige uddannelsesaftale.

Følger du og din oplæringsansvarlige uddannelsesplanen, er du sikker på at være godt forberedt til din fagprøve. Mind din oplæringsansvarlige om at tage den frem, når I afholder løbende samtaler, så I sammen sikrer jer, at du får oplæring indenfor alle områder.

Din oplæringsansvarlige har ansvaret for at udfylde og opdatere din uddannelsesplan. Men vi anbefaler, at du selv løbende holder den opdateret – det giver også mulighed for, at din skole nemt kan følge med i, hvordan din oplæring i butikken går.

Det betyder niveauerne i uddannelsesplanen:

Begynder
Du kender opgaverne og løser enkelte dele under vejledning fra mere rutineret kollega.

Rutine
Du løser opgaverne sammen med andre, og har efterhånden en vis rutine selv.

Avanceret
Du kan selvstændigt løse opgaver og kan formidle viden videre – f.eks. til en nystartet elev.