Uddannelsesplan
Det er lovpligtigt at alle retailmanagere har en uddannelsesplan, som løbende følges op på – min. halvårligt. Uddannelsesplanen som retailmanager er et tillæg til den eksisterende uddannelsesplan.
Følger I uddannelsesplanen, er du sikker på, at din retailmanager er godt forberedt til fagprøven. Der er fastlagt et ’niveau’ for alle emner i uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen er din sikkerhed for, at du giver din retailmanager den faglige viden, som Undervisningsministeriet kræver.
Det betyder niveauerne i uddannelsesplanen:
Kende
Din retailmanager kender opgaverne og løser enkelte dele under vejledning fra en mere rutineret kollega.
Kunne
Din retailmanager løser opgaverne sammen med andre og har efterhånden en vis rutine selv.
Beherske
Din retailmanager kan selvstændigt løse opgaver og kan formidle viden videre – f.eks. til en nystartet elev.