Skolemoduler og fagprøve 

Retailmanager er uddannelsen for de salgsassistenter, der har lyst til at styrke deres karriere i detail. De er allerede uddannet salgsassistent eller igang med en salgselevuddannelse.

Formålet er at udvikle faglige og personlige kompetencer som leder gennem både praktiske og teoretiske opgaver, der ses i sammenhæng med de opgaver, retailmangeren har i butikken. De lærer at lede indenfor et afgrænset ansvarsområde eller i hele butikken.

Uddannelsen er bygget op omkring 6 undervisningsmoduler af 1 uges varighed og tager ca. 12 måneder at gennemføre. Alle skolemoduler afholdes hos VIDdetail i Greenaa.

Gode snakke før og efter skolemoduler

På skoleopholdene får du en masse viden, som både du og butikken får glæde af. Du husker bedst din nye viden, hvis du får prøvet den af i den virkelige verden i butikken. Så sørg for at snakke med din oplæringsansvarlige om dét, du har lært, og kom selv med forslag til, hvordan du kan prøve det af i butikken.

For at tage uddannelsen skal du være uddannelse salgsassistent eller være på dit andet år af salgselevuddannelsen.

Modul 1 – Nøgletal og butiksøkonomi

Modul 2 - Kundeforståelse og salgsoptimering

Modul 3 – Salgsstyring i en digital og fysisk verden

AU fag 1 - Værdiskabende salg i detailhandlen

AU faget "Værdiskabende salg i detailhandlen" er et valgfag på akademiuddannelsen i retail og svarer til 10ECTS. Du lærer blandt andet om:

  • Kunderelationer
  • Værdiskabende branding
  • Detailhandel og forbrugeradfærd
  • Koncepter der både fastholder og tiltrækker kunder

Modul 4- Ledelse med gennemslagskraft

Modul 5 - Selvledelse og planlægning

Modul 6 - Lederens kommunikationsværktøjer

AU fag 2 - Det personlige lederskab i detailhandlen

AU-faget en del af valgfag på akademiuddannelsen i retail og svarer til 10ECTS.

Du vil få styrket dine lederkompetencer i teori og praksis, så du kan stå endnu stærkere i fremtidige rolle som leder i butik:

  • Tidsstyring og planlægning
  • Motivation og selvledelse
  • Samarbejde og teamudvikling
  • Organisering af arbejde
  • Kommunikation
  • Opnå indsigt i din egen ledelsesstil og effekten af den.

Fagprøve

Uddannelsen afsluttes med en fagprøve. Den gennemføres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsen. Skolen sørger for at klæde dig godt på til at gennemføre fagprøven og sørger også for en personlig vejleder, som kan guide dig i forbindelse med fagprøven. Skolen giver al den information, du har brug for, når tiden nærmer sig. Til den tid ved du en hel masse både teoretisk og praktisk om at drive en butik, og fagprøven giver dig mulighed for at vise, alt hvad du har lært.