Det gode samarbejde

Kære oplæringsansvarlige (OA)

Med en retailmanager på holdet har du jo prøvet OA ansvaret før, men opgaverne og rollen er nye for din elev. Alt det du ved om forretningen og ledelse, skal du nu lære fra dig. Du gør en stor forskel for et ungt menneske, der er i gang med sin karriere og som er klart til næste skridt - ledelse.

Oplæringsansvarlig kursus

For at støtte dig i opgaven bliver du sammen med din retailmanager inviteret til en introdag, hvor vi sætter fokus på de nye opgaver og ansvar som både OA og retailmanager. Du vil på dagen også få indsigt i uddannelsen, læringsmål, samt gældende regler og retningslinjer. Håndbogen her understøtter jeres forløb, og OA-kurset giver jer mulighed for sammen at sætte retningslinjerne for den nye del af jeres samarbejde.

Plan for ny rolle og opgaver

Din retailmanager kender butikken og kollegaerne, men rollen og ledelsesopgaverne er nye. Og det er vigtigt at retailmanageren kommer godt fra start i det nye, så de hurtigt kan bidrage endnu mere til butikken. Skab tryghed omkring den nye rolle. Tryghed og trivsel er forudsætningen for, at din retailmanager kan lære de nye opgaver og rutiner og tage ejerskab for dem.

Lav sammen en plan for hvordan retailmanageren skal introduceres til de nye opgaver. Husk at det er nemt at komme til tage ting for givet, når retailmangeren allerede kender butikken - men ansvaret, opgaverne og nogle af rutinerne er stadig nye. Giv din retailmanager tid til at være ny i rollen!

Skab tryghed med forventningsafstemning

Afstemte forventninger skaber tryghed i jobbet og forebygger misforståelser og konflikter. Under introduktionen skal du som OA sikre overordnede forventninger til hinanden er afstemt. En forventningsafstemning behøver ikke være en formel samtale i et møderum, men kan i lige så høj grad være en walk & talk, så I kommer væk fra forstyrrelserne i butikken og retailmanageren oplever, at der er fokus på ham/hende.

Forventninger afstemmes ikke en gang for alle. Vi forandrer os som mennesker, og det samme gør butikkens behov, så efter 6 mdr. bør du sammen med din retailmanager opdatere hinanden på, om I er på rette spor sammen.