Din uddannelse
Her på siden finder du information om uddannelsen som blomsterdekoratør i Coop.
For at starte på uddannelsen skal du have gennemgået grundforløb 1 & 2 på Teknisk skole.
Her på siden finder du information om uddannelsen som blomsterdekoratør i Coop.
For at starte på uddannelsen skal du have gennemgået grundforløb 1 & 2 på Teknisk skole.
Din uddannelse består både af skoleophold og praktik. Du opnår en kombination af viden om detailbranchen og en håndværksmæssig del. Uddannelsen er et speciale på detailhandelsuddannelsen.
Uddannelsen tages typisk over 2 år. Den består af 5 moduler på skoleophold og praktik i en virksomhed og afsluttes med en fagprøve.
Herunder kan du læse mere om de forskellige skolemoduler.
På skoleopholdene får du en masse viden, som både du og butikken får glæde af. Du husker bedst din nye viden, hvis du får prøvet den af i den virkelige verden i butikken. Så sørg for at snakke med din oplæringsansvarlige om dét, du har lært, og kom selv med forslag til, hvordan du kan prøve det af i butikken.
Modul 1
Buketter, bårebuket, dekorationer, bord dekoration og båredekoration.
Varighed 3 uger.
Modul 2
Krans med og uden dekoration, kistedekoration, plantekendskab.
Varighed 3 uger.
Modul 3
Grundlæggende bryllupsbinderi.
Varighed 2 uger.
Modul 4
Stil og kultur. Rumudsmykning.
Varighed 3 uger.
Modul 5
Repetition af alle binderityper med udgangspunkt i pensum, samt tværfagtligt butiksrelevant projekt.
Varighed 4 uger.
Fagprøve
Den teoretiske del afsluttes inden for uddannelsens sidste halve år med en fagprøve.
Varighed 1 uge.
Det, du skal lære i løbet af din uddannelse, er skrevet ned i en uddannelsesplan. Her kan du set de helt konkrete oplæringspunkter, der er både for dit arbejde i butikken og for dine skoleophold.
Med uddannelsesplanen som værktøj, kan du og din oplæringsansvarlige sikre, at du er klædt godt på til din fagprøve. Mind gerne din OA om at tage den frem løbende til jeres samtaler, så I sammen sikrer, du får oplæring i alle de relevante områder.
Uddannelsesplanen er et arbejdsredskab.
Din OA har ansvaret for at den er udfyldt, men vi anbefaler, at du selv løbende holder den opdateret. Det gør det nemmere for skolen at følge med i, hvordan din oplæring i butikken går.
I planen er det beskrevet, hvilket niveau, du skal kunne løse de forskellige opgaver på gennem din uddannelse. Niveauerne er beskrevet nedenfor.
Kende
Eleven kender opgaverne og løser enkelte dele under vejledning fra mere rutineret kollega.
Kunne
Eleven løser opgaverne sammen med andre og har efterhånden en vis rutine selv.
Beherske
Eleven kan selvstændigt løse opgaver og kan formidle viden videre – f.eks. til en nystartet elev.